Kend dit bildæk før ferien



Valg af vinterdæk, dæk og alufælgeDet er ved at være tid til at skifte dæk på bilen, men hvis det er første gang at du prøver det, eller bare godt kunne tænke dig lidt information omkring dette, specielt om koderne på bildæk og regler, så kan med fordel læse med her.

Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg vælger bildæk?

Først og fremmest bør man overveje kvaliteten, mønsterdybden og oprindelseslandet, men det er naturligvis også vigtigt at de passer til din biltype, og opfylder de specifikke behov som du har i forbindelse med din hverdag, f.eks. hvor meget belastning der vil være på dem, hvor hurtigt der køres og hvor langt. Hvis man f.eks. kører meget og langt på motortvejen skal man have en anden type dæk end hvis man blot kører nogle få kilometer frem og tilbage fra jobbet hver dag.

Inden man overhovedet beslutter sig, så skal man afgøre om det er et vinter- eller sommerdæk der kigges på. Man kan tjekke dette ved at se om det er markeret med et M&S, et snefug eller et bjerg. Hvis dette er tilfældet, så er det nemlig et vinterdæk, og medmindre at det rent faktisk er denne tid på året, så vil man have brug for sommerdæk resten af tiden. Samtidig skal man også være opmærksom på E- og DOT-mærkningen. Den første er et EU-regulativ der garanterer kvaliteten, og DOT er nogenlunde det samme, bortset fra at det er den amerikanske udgave af denne kvalitetssikkerhed. Ofte vil der også være en kode for oprindelseslandet efter E- eller DOT-mærkningen.
Læs meget mere om vinterdæk her

Lær at forstå de forskellige dækkoder

Hvis man kigger på et bildæk vil der udover E- og DOT mærkningen være forskellige koder, og disse har naturligvis alle en betydning. Et eksempel kan være: 185/75 R14 S. Det første nummer er dækkets bredde (18.5 cm), og herefter har man dækkets profil (højde). Dette skal forstås i procent i forhold til bredden. Bogstavet herefter angiver dæktypen, og nummeret er dækkets tommer i diameter. Til sidst vil man også nogle gange kunne se lasteevnen (i kg) og et hastighedssymbol der indikerer hvor hurtig bilen kan køre med dette dæk. Lasteevnen er vigtig, for udover at skulle kunne holde til bilens vægt, så skal de kunne holde til ekstra bagage, gæster, en trailer, osv.

Regler for dæk og hvad er vigtigt at huske

Det er naturligvis vigtigt at man overholder reglerne når det kommer til dette område, for udover at det er ulovligt i henhold til dansk lovgivning at have de forkerte dæk påmonteret, så kan man udsætte sig selv, ens familie og andre bilister for fare. Man skal altså sørge for at matche bildækkets egenskaber med ens bil, og derfor bør man kun vælge dæk der stemmer overens med den fart ens bil maksimalt kan køre. Hvis man f.eks. har en bil der maksimalt må køre 190 km/t, og man så påmonterer nogle der har en langt lavere fartgrænse, så risikerer man at de sprænger i luften.

Desuden vil deres levetid blive forringet betydeligt. Belastningen er en anden vigtig faktor, for hvis man har en for stor belastning vil dækkene tage skade, og det vil højest sandsynligt gå i stykker. Der gælder også særlige regler påhængsvogne, og kører du f.eks. med en campingvogn, så skal du også anskaffe dæk til den. De må højest være 6 år gamle, men kan tåle en høj belasting. Desuden kan det være en god idé at tjekke dæktrykket ca. én gang hver 14. dag, for at sikre at du kan køre, styre og bremse optimalt.
Læs om sommerdæk her

Det er med til at øge sikkerheden betydeligt. Med det korrekte dæktryk holder de i længere tid, og du vil kunne køre flere kilometer pr. liter brændstof. Dækmønsteret skal også kontrolleres jævnligt, og ifølge loven skal der minimum være 1.6 mm dækmønster. Til sidst bør man tage hensyn til dækkets alder, og det anbefales at man ikke kører på dæk der er mere end 6 år gamle. Når de bliver ældre end dette sker der nemlig det at de begynder at sprække og revne i overfladen, og det vil derfor ikke længere være sikkert at køre på dem. Det vigtigste er, når alt kommer til alt, at tage hensyn til din og andres sikkerhed.

Læs også om valg af alufælge her

Husk biler med TPMS, naturligvis skal have dæk på, der har tpms.

Besøg også bilmagasinet BILFO